Forestil dig, at du kommer hjem fra arbejde, og bilens batteri er næsten tomt, så du beslutter dig for at oplade den. Du begynder at lave mad, tænder for ovnen, og pludselig går strømmen. Dette bliver mere og mere almindeligt, i takt med at elbiler vinder frem, også i Danmark. Flere og flere husstande har derfor deres egen ladeboks. Samtidig bruger vi mange andre elektriske apparater i hjemmet, såsom induktionskogeplader, varmepumper og vaskemaskiner. Når alle disse apparater bruger strøm på samme tid, kan belastningen på din el-installation blive for høj. Dette kan føre til en strømafbrydelse.
Lastbalancering er en teknik, der forhindrer dette problem. Men hvad er lastbalancering helt præcist, og hvornår har du brug for det?
Hvad er lastbalancering?
Det er en smart funktion i ladeboksen, der sikrer, at din el-installation ikke bliver overbelastet. Hovedsikringen i din eltavle har en maksimal mængde strøm (ampere), der kan bruges på samme tid. Hvis denne grænse overskrides, slukker strømmen automatisk for at forhindre skader.
Med lastbalancering måles det konstant, hvor meget strøm din husstand bruger. Baseret på dette justerer ladeboksen automatisk sin ladeeffekt. Bruger du meget strøm i hjemmet? Så sænker ladeboksen midlertidigt effekten. Bruger du lidt strøm? Så øges effekten. På den måde undgår du strømafbrydelser og behovet for at opgradere din hovedsikring, hvilket påvirker, hvor hurtigt din bil oplades.
Hvornår har jeg brug for lastbalancering?
Det er ikke alle husstande, der nødvendigvis har brug for det, men i mange situationer kan det stærkt anbefales.
Du vil sandsynligvis have gavn af det, hvis du:
- bruger mange elektriske apparater;
- har en varmepumpe eller induktionskogeplade;
- har en relativt begrænset hovedsikring;
- regelmæssigt bruger flere apparater på samme tid.
Uden lastbalancering risikerer du, at sikringerne springer, når din bil oplader.
Hvordan virker lastbalancering til en ladeboks?
Det virker via kommunikation mellem din ladeboks og din eltavle. I mange boliger tilsluttes ladeboksen direkte til P1-porten på den digitale elmåler. Har du allerede en P1 Meter tilsluttet? Så kan det undertiden være nødvendigt med en splitter. Nogle ladebokse kan også aflæse data via for eksempel P1 Meter. Hvis du har en ældre elmåler, kan en installatør montere en ekstra måler til at måle strømforbruget.
Ladeboksen:
- måler det aktuelle strømforbrug i boligen;
- vurderer, hvor meget kapacitet der er tilbage;
- justerer automatisk ladeeffekten.
Dette sker kontinuerligt og helt automatisk, uden at du behøver at gøre noget.
Hvilke typer findes der?
I praksis skelner man ofte mellem lastbalancering til en enkelt ladeboks og systemer, der fordeler effekten over flere enheder eller ladepunkter.
Lastbalancering (i hjemmet)
Her justerer en enkelt ladeboks sin ladeeffekt baseret på strømforbruget i hjemmet. Dette er den mest almindelige situation for private.
Lastbalancering for flere brugere
I mere komplekse situationer, f.eks. i virksomheder eller boligforeninger, fordeles den tilgængelige effekt over flere ladebokse eller andre store forbrugere (som varmepumper eller batterier). På den måde får hver enhed en del af den tilgængelige kapacitet.
Lastbalancering og solceller.
Har du solceller? Så kan lastbalancering indirekte samarbejde med dem. Ladeboksen ser nemlig på det samlede strømforbrug på din installation, inklusive produktion og forbrug på samme tid. Producerer du meget solenergi, mens din bil oplader? Så vil en større del af den strøm blive brugt direkte af din bil. Hvis der er mindre produktion eller højere forbrug i hjemmet, hentes der automatisk mere strøm fra elnettet.
Bemærk: Lastbalancering i sig selv styrer ikke aktivt efter solenergi. Til det formål har du brug for specifikke funktioner eller en ladeboks med en øko-tilstand.
Hvordan ved jeg, hvor meget strøm jeg kan bruge?
For at vurdere, om lastbalancering er nødvendigt, er det vigtigt at kende din installations maksimale kapacitet (størrelsen på din hovedsikring). Denne information kan du finde på din elregning eller i specifikationerne for din eltavle. Ønsker du mere indsigt? Så kan du bruge en P1 Meter eller en kWh Meter. Med dem kan du se præcis, hvor meget strøm du bruger, og hvornår der opstår spidsbelastninger.
Hvor meget strøm bruger en ladeboks?
En ladeboks er en af de største strømforbrugere i hjemmet. Afhængigt af ladebokstypen kan forbruget være op til 3,7 kW (1-faset), 11 kW (3-faset) eller 22 kW (erhverv). Hvis du bruger andre apparater samtidig, kan din maksimale kapacitet hurtigt blive nået. Netop derfor er lastbalancering i mange husstande ikke en luksus, men et smart valg.
Hvad koster lastbalancering?
Lastbalancering er typisk en engangsinvestering i din ladeboks eller installation. Alternativet (at opgradere din hovedsikring) medfører årligt højere omkostninger via dit netselskab. I mange tilfælde er lastbalancering derfor den mest økonomiske løsning på lang sigt.
Konklusion: Er lastbalancering det værd?
I de fleste husstande er lastbalancering en smart og ofte nødvendig tilføjelse. Kun hvis du har en meget stor hovedsikring og et lavt samtidigt forbrug, kan du muligvis undvære det. I alle andre tilfælde forhindrer det problemer og sikrer en mere effektiv og sikker opladning.
Ofte stillede spørgsmål.
Det sikrer, at din ladeboks automatisk bruger mindre strøm, når andre apparater i hjemmet bruger meget energi. På den måde undgås overbelastning af din hovedsikring.
Ofte, ja. Hvis du har mange elektriske apparater eller en begrænset hovedsikring, kan lastbalancering stærkt anbefales.
Ja, men indirekte. Lastbalancering ser på det samlede forbrug, hvilket betyder, at solenergien bliver udnyttet. For at oplade aktivt med solenergi har du brug for en øko- eller solcellefunktion i din ladeboks.
Nej, det er ikke lovpligtigt. Men i mange situationer er det det sikreste og mest fremtidssikrede valg.
